Så blev det endelig tid til at skulle på kursus – yay! Det er faktisk 2 forskellige kurser – et fra Røde Kors’ side og et fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) som er den “paraplyorganisation” som har understøttet projektet.

Den første uge gik på URK kursus. Det er også her jeg møder Anna, Deepika og Ayush for første gang. Anna er min danske kollega fra DRCY (Danish Red Cross Youth). Så er der Deepika som er min kvindelige kollega fra NRCS (Nepalese Red Cross Society). Og sidst, men ikke mindst, er der Ayush, min mandelig kollega fra NRCS. Alle fire af os kan ses på nedenstående billede:

Fra venstre mod højre – hendemed det sorte hår er Deepika, Anna kommer så lige efter, så er det mig, så Malene, Caroline, kan ikke huske hvad hun hed, Søren og til sidst Ayush.

Ligesom dig som læser nu er blevet introduceret til en helt masse nye folk, bliver vi også hele tiden mødt med nye folk som vi skal lære at kende. Her nævnte jeg f.eks. Malene og Søren. De er nemlig ret vigtige for vores projekt da det er dem der var afsted sidste år (På YLEP projektet) – vi er nu i gang med YLEP2 projektet og har dermed hjælp fra de tidligere Youth Leaders. Det har været en stor hjælp at have nogen der ved hvad de snakker om, når vi bliver introduceret til et nyt emne.

Det her var hvad vi blev mødt med første dag vi ankom – lidt overvældende, hvis man ikke kender til emnerne… men det var nu ikke så slemt som jeg først troede. Mennnn alligevel var det stadig en meget hård uge. Vi skulle nemlig tidligt op, med metroen og så hårdt på fra 9-17.

Jeg har dog været meget heldig med det team jeg skal afsted med. Vi har det super sjovt og griner meget sammen. Især når vi en gang i mellem tvinger Nepaleserne til at spise dansk mad – De siger altid de godt kan lide det, men man kan altid se på deres ansigt, når de ikke kan lide maden. De er virkelig høflige på mange punkter.